Hygiejneprisen

Hygiejneprisen
Med konkurrencen søger Rådet hvert år at sætte fokus på en aktiv virksomhed, institution eller organisation, der har gjort en særlig indsats for bedre hygiejne.

Hvordan kan man vinde?
Man kan nominere et projekt, et produkt, sin egen virksomhed, nogle man beundrer eller en kunde eller samarbejdspartner – fx et hospital, et plejehjem, en børnehave eller lignende – og på den måde søge at hædre deres gode initiativ og strategier.

Nominering skal sendes pr. mail senest 1. september 2018 – som word, video, powerpoint eller lignende – og så vidt muligt indeholde følgende;

  • Hvem nomineres?
  • Hvad der er gjort/ændret/besluttet/foretaget, som fører til nominering? (herunder gerne elementer som hvor mange det omfatter, hvor længe en tidsperiode, hvilken effekt det har haft (og hvordan man har målt), hvordan er det forankret i organisation eller ledelse ol.)
  • Hvorfor dette anses for prisværdigt?

Herunder kan man finde link til de prisvindende nomineringer – alle dette års nomineringerne offentliggøres her på siden inden prisoverrækkelsen, der sker på Rådets GF/konference d. 20. september 2018.

Vi håber, at mange år for år vil blive både inspireret til at stille op til konkurrencen og gerne naturligvis til vedvarende at arbejde for en bedre hygiejne i jeres egen virksomhed, organisation eller institution.

Kontakt os gerne for mere information på raad@bedrehygiejne.dk.

Hygiejneprisen 2017

Ballerup Kommune – pilotprojektet Toilet Heaven
I 2017 vandt Ballerup Kommune Hygiejneprisen for sin målrettede indsats for at løfte hygiejne, trivsel og tilfredshed med skolernes toiletter – til gavn for både kort- og langsigtede resultater.

Nominerede i 2017
Ballerup Kommune – pilotprojektet Toilet Heaven – læs mere
Københavns Kommune – Hjemmeplejen Indre By/Østerbro – læs mere

 

 

Hygiejneprisen 2016
Vinderen blev TEC, der blev nomineret af FOA for sit arbejde med at optimere undervisningsmiljøet på skolen – læs mere her. Udover æren (og lidt chokolade) vandt skolen også retten til anvendelsen af vinderlogoet her:

Vinderen blev afsløret ved prisoverrækkelse på Rådets konference i Nyborg september 2016 – læs mere om dagens program her.

dsc_2309

Billede fra prisoverrækkelsen

Andre nominerede i 2016
1. Projekt Brugerdreven Innovation – nomineret af Sygehus Sønderjylland – læs mere
2. Hygiejnesygeplejerske Omong Mortensen, Køge – nomineret af MRSA Enheden, Region Sjælland – læs mere
3. Hudevad Care – nomineret af Ribe Jernindustri – læs mere
4. VG Regions kommuner – nomineret af HYFS, VG Region – læs mere
5. TEC – nomineret af FOA – læs mere

Tidligere vindere omfatter Kolding Kommune, Tandplejen i Sønderborg Kommune, Sundhedsstyrelsen, Amager Hjemmepleje, Søndermarkskolen på Frederiksberg og Døgninstitutionen Skelbakken – hvilket i sig selv viser hvor stort et spænd og kreativitet, der findes i arbejdet med hygiejne i Danmark.